Coaching er et middel til faglig og personlig udvikling, lånt fra sportens verden. For mig er nærvær og opmærksomhed på både klienten og mig selv det allervigtigste i en god coaching situation (se også mere på min hjemmeside spaceholder.dk ). Derudover har jeg selvfølgelig lært en masse teknikker, en del om den menneskelige psyke, noget om forandringsprincipper, osv.
Jeg har brugt coaching som værktøj i mit arbejde og i mine relationer i årevis, før jeg kendte ordet. Da det blev mere og mere tydeligt for mig, hvor stærkt et værktøj coaching er, besluttede jeg mig for også at tage en formel uddannelse som ID LifeCoach. Den bestod af 450 timers undervisning og træning, og du kan læse mere om den på hjemmesiden https://coachuddannelse.idacademy.dk/ .
Fra wikipedia – coaching er: ”…at slippe en persons potentiale løs for derved at maksimere dennes præstation. Det er at hjælpe ham til at lære, snarere end at lære ham noget”. (Whitmore 1997).